Skiftende tider
Til Langsøhus’ 40 års Jubilæum i 2009
Engang var det hele vist rørende let
Der var os. Der var dem.
Magten knægted’ vor ret.
Så parolen var enkel: ”Stå sammen! Stå tæt!
Hvis vi vil, så sker det omsider.
At en dag vil vi sidde på første parket.
/: Ja vi tror på skiftende tider.” :/
En tydelig fjende gør sagen så klar.
Vi banded’ ad hersker, ad kejser og zar.
Vi sang og marchered’. ”Vær stolt, proletar.
Kun ét tramp, og tronerne skrider.
Vi er folket og fremtiden. Her er vort svar.
/: Vi vil skabe skiftende tider.” :/
Men tiderne skifted’, og klarheden svandt.
Vi ”sejred’ ad helved’ til”. Drømmene vandt.
Men tågen og gusen kom til, ikke sandt?
Nu mærker vi tvivlen, der slider.
Er de os? Er vi dem?
Var det rigdom, vi fandt?
/: Er vort håb nu skiftende tider? :/
Nu glemmer vi let, hvad det er, der gør fri.
Hvad kæmper vi for? Endnu mer’ friværdi?
Mer’ værdifri! Er det nu vor tids strategi?
Forsager vi skrammer og rifter?
Vil vi helst se til siden og blot gå forbi?
/: Er vor frygt, at tiderne skifter? :/
Vel, tiderne skifter, men noget består.
Værdier, som ikke kan bøjes af år.
Det at fægte for frihed herfra, hvor vi står.
At ha’ øje for mange, der lider.
Tale magten imod, der vil se os som får,
/: skal vi trods de skiftende tider. :/
Den dag kommer næppe,
hvor ingen må slås.
Hvor ingen har brug for at samles i trods.
Hvor alt gælder ”mig”,
og kun lidt gælder ”os”.
Er der nogen, der vover og gider
at gå op imod tidsåndens glidende fos
/: og forbedre skiftende tider? :/
Jens Chr. Abildskov
(Noderne ses her)